Personselskaber

Enkeltmandsvirksomhed 

Dette selskab er kendetegnet ved, at der kun er en ejer i selskabet. Ved stiftelsen af selskabet er der ikke et krav om, at der skal indskydes en kapital i selskabet. Derfor kan en enkeltmandsvirksomhed startes uden de store omkostninger. Ejeren hæfter personligt og ubegrænset for den gæld, der må være opstået i selskabet. Ligeledes vil det indtjente gå direkte ind på ejerens personlige konto og ikke selskabets, hvorfor beskatningen sker i den personlige indkomst, og dermed foretages der ikke en beskatning af selskabet. Samtidigt kan et evt. underskud fratrækkes i den personlige indkomst.

Interessentskab (I/S) 

Dette selskab er karakteriseret ved, at der er to eller flere ejere, disse personer hæfter solidarisk og ubegrænset for den gæld, der er opstået i forbindelse med selskabets drift. Der er ligesom ved en enkelmandsvirksomhed heller ikke et krav om et kapitalindskud ved stiftelsen, hvilket gør det let at starte op. Ligeledes vil det indtjente gå direkte ind på ejerens personlige konto og ikke selskabets, hvorfor beskatningen sker i den personlige indkomst, og dermed foretages der ikke en beskatning af selskabet. Samtidigt kan et evt. underskud fratrækkes i den personlige indkomst.

Kommanditselskab (K/S) 

Et kommanditselskab er kendetegnet ved, at én person (komplementaren) hæfter personligt og ubegrænset for selskabets gæld. Derudover er der nogle yderligere ejere (kommanditister), som hæfter solidarisk og begrænset for selskabets gæld. Der er ikke et krav om indskud af kapital i forbindelse med stiftelsen af et kommanditselskab. Ligeledes vil det indtjente gå direkte ind på ejerens personlige konto og ikke selskabets, hvorfor beskatningen sker i den personlige indkomst, og dermed foretages der ikke en beskatning af selskabet. Samtidigt kan et evt. underskud fratrækkes i den personlige indkomst.

Kapitalselskaber

Aktieselskab (A/S) 

Et aktieselskab er kendetegnet ved, at der minimum skal være indbetalt en selskabskapital på 500.000 kr. ved selskabets opstart. Selskabets ejere hæfter ikke ubegrænset for den gæld der opstår i selskabet som ved et enkeltmandselskab eller interessentskab, men vil kun hæfte for den indskudte kapital på minimum 500.000 kr. Et aktieselskab er også kendetegnet ved, at der skal være en ledelse i selskabet, som består af en bestyrelse og en direktion. Al indtjening i et aktieselskab vil blive beskattet af selskabsskatten, som er på 22%.

Anpartsselskab (ApS) 

Et anpartsselskab er kendetegnet ved, at der er én eller flere ejere som skal indbetale min. 50.000 kr. ved selskabets stiftelse. Denne selskabsform er en af de mest almindeligt anvendte selskabsformer i Danmark. En stor fordel ved at stifte eller indgå i et anpartsselskab, er at man har en begrænset hæftelse til det i selskabet indskudte. Et ApS kan stiftes af en privat person eller et selskab. Ejerandelen i selskabet bestemmes af, hvor stor en andel af anpartsselskabets kapital, personen eller selskabet har indskudt. Al indtjening i et anpartsselskab vil blive beskattet af selskabsskatten, som lyder på 22%.

Hvilket selskab skal man vælge og hvad er fordele/ulemper herved?

Som udgangspunkt bør der udarbejdes et budget, for at se om der i virksomhedens opstart forventes at være et underskud eller et overskud. Viser budgettet, at der vil være et underskud og kan man ikke betale en startkapital, bør man opstarte et personligt selskab, herunder en enkeltmandsvirksomhed, et interessentskab eller et kommanditselskab. Har man derimod mulighed for at indbetale en opstartskapital, og forventes det at virksomheden vil give et overskud, bør man opstarte et kapitalselskab – såsom et aktieselskab eller et anpartsselskab.

En fordel ved at vælge et kapitalselskab er, at der er en begrænset hæftelse i form af ens indskud i virksomheden. Hvis virksomheden går konkurs eller likvideres, kan man ikke komme til at hæfte for mere end det man først har indskudt i virksomheden.

En ulempe ved at vælge et personselskab er, at man hæfter ubegrænset for alt det som virksomheden ejer, samt alt det man som person også ejer privat. Dermed kan man komme til at hæfte med sine personlige ejendele, hvis virksomheden ender med at gå konkurs.

Der er hverken store fordele eller ulemper ved at vælge enten et person- eller kapitalselskab, eftersom den personlige beskatning og selskabsskatten samlet set udgør ca. 56% begge steder, når der sker et udbytte til en eventuel ejer.

Har du brug for hjælp til at vælge selskabsform? Så er du velkommen til at kontakte os.