Ophavsretten er omfangsrig. Denne behandles i ophavsretsloven (OHL), som beskytter litterære og kunstneriske værker. For at disse værker kan beskyttes, kræves det, at én betingelse skal være opfyldt. Der er her tale om et krav i forhold til originalitet – det vil sige, at der skal være tale om, at værket har en værkshøjde. Dette vil behandles nærmere nedenfor.
Litterære værker
Når der tales litterære værker, er der blandt andet omfattet følgende tre kategorier:
- Sprogværker
- Beskrivende værker
- Edb-programmer
Sprogværkerne omfatter blandt andet skønlitteratur, faglitteratur, forretningsbetingelser samt titler på værker.
Beskrivende værker omfatter blandt andet konstruktionstegninger, matrikelkort og anatomiske modeller. Herunder er fotografier ikke omfattet i den ophavsretlige forstand.
Edb-programmer omfatter blandt andet programudvikling og programkoder. Herunder omfattes brugerflader og skærmbilleder ikke i den ophavsretlige forstand.
Kunstneriske værker
Når der tales kunstneriske værker, er der blandt andet omfattet følgende to kategorier:
- Egentlige kunstværker
- Uegentlige kunstværker
De egentlige kunstværker dækker blandt andet over følgende: billedkunst, brugskunst, bygningskunst og fotografiske værker. I kategorien er der ikke omfattet farver, dufte, smage, tøj/sko samt tekniske foranstaltninger.
De uegentlige kunstværker dækker blandt andet over følgende: musikværker, sceneværker og filmværker. Omfattet herunder er ikke kategorier som sportspræstationer og overvågningsfilm.
Originalitet/værkshøjde
Kravet om originalitet er opfyldt når:
- Værket er skabt af ophavsmanden selv, og
- Værket er udtryk for ophavsmandens egen, personligt skabte indsats i form af kreativitet.
Når der tales kreativitet, vil dette sige at ophavsmanden skal have udtrykt sine kreative evner ved frembringelsen af værket på grundlag af frie og kreative valg.
Varighed af beskyttelse i ophavsretten
Et kunstnerisk eller litterært værk er beskyttet af ophavsretsloven. Varigheden afhænger af om værket er fremstillet af en eller flere personer – eller om der er tale om et fælles værk.
Når der er tale om et værk lavet af én person, gælder følgende:
- Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår.
Når der er tale om et værk, som er fremstillet af flere personer, gælder følgende:
- Ved et tveværk er beskyttelsestiden ophavsmændenes respektive livstider tillagt 70 år.
- Ved et fællesværk er beskyttelsestiden den længstlevende ophavsmands livstid tillagt 70 år.
Ved et tveværk forstås det, at hver enkelt ophavsmands bidrag kan udskilles som små selvstændige værker. Et eksempel herpå kunne være et musikværk, hvor den ene ophavsmand har skabt melodien, hvor den anden part har skrevet sangteksten.
Ved et fællesværk kan de enkelte ophavsmænds bidrag ikke udskilles som selvstændige værker – her har ophavsmændene i stedet ophavsret til værket i fællesskab. Et eksempel herpå kunne være fremstillingen af en skulptur.
Når beskyttelsestiden for et værk er udløbet, kan værket frit udnyttes uden tilladelse fra eller betaling til de hidtidige rettighedshavere.
