Generalforsamlingen er det øverste hierarki i et selskab og udgør alle dem, som har en andel i virksomheden (kapitalejere). En generalforsamling afholdes som minimum en gang årligt og kan ske både fysisk og elektronisk. Ved en fysisk generalforsamling skal alle kapitalejerene have mulighed for at kunne møde op og udøve deres rettigheder, hvilket består i at kunne stemme på generalforsamlingen, ligesom en kapitalejer har ret til at stille spørgsmål på generalforsamlingen samt mulighed for at udtale sig på generalforsamlingen.  

Der vil typisk ca. 2-4 uger før selve generalforsamlingen blive sendt et brev til alle kapitalejere, hvorved de inviteres til generalforsamlingen. Hvis kapitalejeren(e) ikke har mulighed for selv at møde op, er der mulighed for at give fuldmagt til andre personer, som derigennem kan udøve kapitalejerens rettigheder. Kapitalejeren vil også have mulighed for at brevstemme istedet.  

I selve indkaldelsen skal dagsordenen til mødet være beskrevet, således at alle kapitalejere har mulighed for at forberede sig mest muligt. Punkter i dagsordenen kan derfor eksempelvis være:  

1. Valg af dirigent
2. Årsregnskabet (heraf godkendelse af denne)
3. Valg af bestyrelse
4. Valg af revisor
5. Vedtægtsændringer

Under selve generalforsamlingen skal dirigenten styre dagsordenen, ligesom denne skal sørge for, at generalforsamlingen overholder de generelle regler for afstemning og beslutninger på en generalforsamling.   

Beslutninger på generalforsamlinger træffes som hovedregel med simpelt flertal, hvilket betyder, at der skal være en overvægt, der stemmer for forslaget.   

Det kræver dog 2/3 af stemmerne til at ændre selskabets vedtægter både af de stemmer, der er afgivet på generalforsamlingen, samt i forhold til den samlede selskabskapital. 

I helt ekstraordinær tilfælde kræves der ensstemningshed eller 9/10 flertal både af de stemmer, der er afgivet samt i forhold til den samlede selskabskapital, hvis fx sproget på generalforsamlingen skal ændres.